I Guatemala går de fleste kvinder med deres traditionelle nederdel/skørt, men der var en tydelig ændring i kvindernes traditionelle beklædning. I det Nordøstlige var deres nederdele rynket i livet af et meget langt stykke stof. Senere fandt vi ud af, at det traditionelt er vævet i ca. 6 meter lange stykker. I det sydvestlige var det snoet rundt som en slå-om-nederdel med samlingen bagerst i venstre side. Stadig var de 6 meter umiddelbart brugt. Jo tættere vi kom grænsen til El Salvador hørte den traditionelle kædedragt op og kvinderne gik i almindelig vestligt tøj.

Landskabet gennem det meste af Guatemala var meget frodigt og tæt bevokset regnskov.

El Salvador er ca. 300 km langt. Landskabet er lidt mere åbent end i Guatemala, men der er stadig udsigt til vulkaner, næsten lige meget i hvilken retning man kikker.

Vi krydsede grænsen til Honduras og havde besluttet ikke at bruge meget tid der, da det hjørne vi krydsede kun ca. var 100-120 km bredt.

Da vi kom til grænsen til Nicaragua, var der en demonstration og vi besluttede at køre til en anden grænseovergang ca. 80 km væk. Det var ikke godt at vide om demonstrationen blev opløst.

Efter at have krydset grænsen som tog ca. 3 timer. Der var umiddelbart ikke særlig travlt og vi kørte til Leon. Jeg havde på nettet set at der var et Hotel med en dansker som ejer. Han var dog imidlertid i Danmark.

 Videre sydover til endnu en overnatning inden grænsen til Costa Rica.

I Nicaragua er landskabet meget som i El Salvador med træer og åbne områder, hvor der dyrkes og holdes køer til både mælk og kød produktion.

Siden vi kørte ind i Mexico har der alle steder ligget store mængder af skrald langs vejene. Nogle steder var der ligefrem lodsepladser, hvor folk bare smed deres køkkenaffald ud over en skrænt.

Det har været tydeligt at mange har været meget fattige. Tigget, sovet på gaden osv.

Nu har vi krydset grænsen til Costa Rica. Det er næsten en anden verden. Her er stort set ikke skrald i grøftekanterne. Ikke fattige i samme omfang, som i de andre Mellemamerikanske lande vi har været igennem. Her er mere overskud generelt. Lycra cyklende mænd og kvinder, motorcyklister, der kører for fornøjelsen og ikke kun mhp transport. På den første tank vi tankede, mødte vi en kvinde på en Harly. Hun ville bare give os lidt info om, hvor vi kunne få hjælp/support fra MC folk, hvis vi havde behov. Og lige pludselig kom der to MC folk til og de fleste af tankstationens medarbejdere stod og kikkede på os og Nimbusserne.

Ved grænsen til Costa Rica mødte vi et par på BMWér. Dem havde vi også mødt på Dalton Highway. En Spanier fra Tenerife og en Chilener.

Vi har umiddelbart været mere heldige en dem. Begge deres forhjul har fået en skade efter at de har været røget i et hul og den enes baghjul manglede 6 eger på et tidspunkt.

Landskabet her i Costa Rica en endnu mere åbent end i Nicaragua og med mere organiseret landbrug.

Der er flere der uopfordret forsøger at snakke Engelsk til os. Det er ikke sket i de andre Mellemamerikanske lande.

Lige pludselig kom vi forbi Valhalla Bageri hvor vi spiste frokost. Ejeren var dansker, men var der dog ikke.