Fra Costa Rica og ind i Panama var nok en af de hurtigste grænsekrydsninger vi har haft. Det tog ca. 1½ time. Så var der dog lige en times tidsforskel, så vi mistede en time. Vi besluttede ikke at køre så langt den første dag i Panama, men at få styr på transporten over Darien Gab. Vi var heldige, at vi kunne få Nimbusserne med et fly 4 dage efter. Normalt tager det en uge at arrangere transporten, men vi besluttede at køre rimelig direkte til Panama City. Vi kunne ikke komme igennem over internettet og få købt fly biletter til os selv, så vi skulle til byen for at få det ordnet. Det gav os en dag til at se Panama kanalen fra et besøgscenter, hvor man kunne se skibene blive sluset igennem oppe fra. En stor oplevelse. Her mødte vi to Danskere. Den enes bedstefar havde været testkører for Nimbus i 1930érne, ja verden er lille. Vi fik afleveret Nimbusserne i Lufthavnens Godsterminal. Vi var kørt i god til mandag morgen og der var kun ca. 5 km., men vi nåede at kører 49 km og 2 timer, inden vi nåede godsterminalen. Det viste sig, at vejen vi skulle ind på godsterminalens område af ikke var på vores GPS, så den førte os til den gamle indgang. Vi fik dem dog afleveret og der var ingen sure miner. Generelt er folk meget tolerante hernede. Man giver plads til hinanden i trafikken og dytter absolut ikke unødigt.

Tirsdag morgen skulle vi flyve 07.50 og skulle være i lufthavnen 3 timer før, så vi stod op kl. 03.30. Det har den fordel, at man næsten er alene i lufthavnen og at der ingen køer er. Men der var heller ikke åbent for at kunne købe morgenkaffe og det var en streg i regningen. Vi fik dog en bid brød og kaffe lidt senere.

Ankomsten til Bogota gik fint uden problemer med at komme ind. De skulle dog tjekke Corona vaccinationer. Vi blev hentet af hotellet og forsøgte at hvile os inden vi skulle køres til Godsterminalen 13.30 her i Bogota, for at få Nimbusserne. Her blev vi mødt at et par gutter fra Cargorider. Selve papirtoldbehandlingen tog over 3 timer for 4 motorcykler. Derfra til DHL´s godskontor, hvor vi igen brugte ½ til ¾ time på papirarbejde. Og så kunne vi endelig gå ned og få cyklerne udleveret. De skulle så pakkes ud, men kl. 19.00 kunne vi så kører mod hotellet. Levardo fulgte os til hotellet og det var vi glade for, for det var blevet mørkt og vi var ved at være godt trætte og sultne.

Men nu er vi vel ankommet, med Nimbusser, til det Sydamerikanske kontinent.

Vi været på Ambassaden for at stemme til Folketingsvalget. Og de nærmeste dage går det videre gennem Colombia.