18. Quitos, Ecuador til Iquitos, Peru

Inden vi kørte fra Quito mod syd, syntes Henry at vi skulle besøge ”baveren” i Latacunga. Bageren hedder Niels og har boet det meste af sit liv i Latacunga med sin familie. Niels og Susana er et par utrolig søde og gæstfrie mennesker, der sendte os videre syd over efter en god morgenmad med bagerbrød. Vi fik også et par ideer til, hvad vi kunne se på vejen. Vi kørte øst over, så vi kom lidt tættere på Amazonas. Derfra til Cuenca, som er en fin gammel by med den største katedral i Sydamerika og et fint marked med alt hvad hjertet kan begære f.eks. ko-fødder til suppe.

Vi krydsede grænsen til Peru. Det gik egentlig nemt, bortset fra at deres internet var nede, så der kom kurer med vores papirer og derfor tog det 4 timer. Vi havde set på nettet at der var nogen MC folk der havde sejlet på Amazonas floden fra Yurimaguas til Iquitos og derfra til Pucallpa og så kørt syd over derfra. Så det besluttede vi også at gøre. Spørgsmålet var om det var klogt? Men sådan blev det. Vi fandt et hotel i Yurimaguas tæt på havnen, så vi kunne gå derned og finde en båd der kunne tage os med. Det var ikke så nemt som vi havde troet. Vi fandt endelig en ved hjælp af en mellemmand. Vi kunne få en kahyt, så vi ikke skulle sove på dækket i hængekøje. Vi kom fredag og den skulle sejle mandag morgen. Vi skulle komme søndag formiddag og gå ombord med Nimbusserne. Det gik egentlig meget godt og vi kunne bruge resten af søndagen på at gå på marked og kikke på spændende ting: fisk, skildpadder, bæltedyr, larver, hønsefødder og gull….., frugt og grønt og alt muligt andet.

Mandagen oprandt og for at gøre en lang historie kort, så sejlede vi onsdag morgen, efter at der var blevet læsset en del grise på. Luften blev lidt landlig. Turen gik fint, der er ingen bølgegang men godt varmt indimellem. Det hjalp dog at vi var på vandet og det luftede lidt. Menuen på sådan et skib er ret ensformig: Risenvælling med kanel til morgenmad, kylling med ris til middag og kyllingesuppe til aften- hver dag. Ingen variation. Til sidst måtte jeg tænke på Jul og risengrød for at få Risenvællingen ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *