Vi kørte til grænsen mellem Bolivia og Chile. Det tog 3 timer at komme gennem og vi kørte derfra til den nærmeste overnatning vi umiddelbart kunne finde.
Vi havde ikke kunne købe forsikring ved grænsen, men måtte gerne køre til Iquique ved kysten for at købe den. Men ingen af os var særlig glade for at kører uden forsikring, så jeg søgte på nettet og fik skrevet til Dakar Moto. De svarede dog umiddelbart ikke. Vi havde mødt et ungt Brasiliansk par ved grænsen og de havde givet mig en web adresse, hvor man kunne købe det online. Det lød jo meget godt….. men man kunne kun betale med PayPal. Og det endte med at tage os 3 timer at få ordnet det. Men så havde vi forsikring og behøvede ikke næste dag, at skulle kører ind i centrum af Iquique.
Vi har kørt etaper af ca. 200-250 km om dagen. Mest for at komme tidligt frem til et hotel, hvor Knud Erik kunne få sin fod op og slappe af. Det er gået meget godt og hans fod får det bedre og bedre dag for dag.
Vores tur syd over i Chile har været præget af, at der er ørken det meste af de første 1500 km. Det er der også ved kysten. Her er heller ingen bevoksning. Det har været et meget specielt syn.
Vejene her i Chile har været rigtig fine og trafikkulturen har næsten været Canadierne værdig. Chileneren kører så pænt og høfligt.
Vi er lidt udfordret af at det er svært at tyde menu kortene, så indimellem bliver vi overraskede….. Den lille diskrete burger skulle bare have været et lille måltid. Vi spiste ikke op.
Havålen var fin, da den ellers blev gennemstegt.
Vi ønsker alle et Godt Nytår, med de bedste ønsker for 2023.

















Kære Knud Erik og Lisbeth.
Jeg har lige gennemgået jeres rejsebeskrivelser og set billeder med Pelikaner.
Ja her i Danmark er det som sædvanligt regnvejr det blæser også lidt.
Det ser ud til at være jeres livs rejse krydret med mad fra alle muglige områder.
Vi skal idag have børn og børnebørn til middag kl. 14.00, jeg har rensetkg jomfruhummerhaler som bliver steg i ovn, så vi glæder os.