Vi kom til Mendoza midt på dagen og måtte kører lidt rundt for at finde et hotel, men det lykkedes at finde et tæt på centrum til en OK pris. Knud Erik ville lige justere ventilerne på Nimbusserne og opdagede, heldigvis, at min bagerste udstødningsventil havde samme problem som hans forreste udstødningsventil. Så en lille operation og så var møtrikken flyttet, så vi forhåbentlig kan kører resten af vejen uden problemer.
Dagene her i Mendoza er gået med at kikke på byen, se på Vingårde og Oliven produktion samt spise noget god mad. Det ”huld” vi havde tabt i Peru mens vi var i højderne er godt på vej tilbage på sidebenene….
Vi har været på to fabrikker der lavede Olivenolie og i alt fem Vingårde med meget forskellige vine. Ud over vinene var forskellige, så var Vingårdenes produktion og tilgang til vinsmagningen meget forskellig. Det har været meget lærerigt at opleve. Det meste af vinen dyrkes økologisk, men der tilsættes sulfitter mv., så derfor sælges de ikke som økologiske, men er bæredygtige. På Vingårdene var der også altid Roser og Lavendel. Dette fordi at de er ”svagere” planter end vinplanterne og kommer der skadedyrs angreb, så bliver de angrebet først og så kan man nå at sætte ind inden vinplanterne angribes. Vi fik også lov selv at prøve at høste. Det er hårdt arbejde med hænderne over hovedhøjde. Nogle vingårde høster med håndkraft og andre med maskiner.
Den meste produktion foregår i ståltanke (gæringen), hvor temperaturen kan kontrolleres. Derefter kommer vinen nogle steder på beton tanke, malede eller ikke malede (betydning for vinens modning om tanken er porøs eller ej) og evt på Egetræsfade til sidst. Det med porøse beton tanke er vis noget nyere i deres produktion som de eksperimentere med. Og nogen gange kommes der ”Teposer” med spåner af gamle Egetræsfade i tanken for at give lidt Egetræs duft og smag…… det er en helt ”Kokkeskole”.
Vi har fået rigtig lækker mad på Vingårdene. Empanadas, grillet lam mv. samt rigtig god vin til, selvfølgelig.
Vi er begunstiget af at den Amerikanske Dollar står stærkt her i Argentina. Den ene aften fik vi to fadøl fra Micro bryggeri til ca. 15 kr. i alt og en anden aften en flaske hvidvin til ca. 12 kr. på en restauration.

















































































