Knud Erik kom til Bundaberg Hospital og var der i to døgn inden han blev overflytte til Brisbane.
I Brisbane blev han lappet sammen af utrolig kompetente læger. Vi skulle dog lige vende os til kulturen. Når en Australier spørger: ”how are you” siger de goddag og vil ikke vide, hvordan man har det!
Lars, en Nimbus mand i Brisbane, hentede vores Nimbusser i Bundaberg og tog dem hjem i hans garage. Da Knud Erik blev udskrevet hentede han os på Hospitalet og vi har kunnet bo hos ham og hans partner. Det er et meget generøst tilbud, som vi er rigtig glade for. Man er lidt mere fri i et privat hjem end på et hotel.
Tiden indtil nu er gået med langsomt at komme i gang igen, gå ture og planlægge….
Og så har vi været til kaffe hos Aase og hendes datter Anne og fik Markron kage som Lisbeths mor også bagte i sin tid. Aase og hendes afdøde mand, Svend, var gode venner med Lisbeths farbror og tante og hun har hørt om Svend og Aase så længe hun kan huske, men først set Aase nu. Svend og Aase immigrerede i 1969 med deres to piger, Anne og Sine.
Ellers sker der ikke så meget, da vi venter på at Knud Erik heler op og det tager den tid det tager.





















Hej med jer.
Ja sådan et uheld håber man aldrig rammer en, men holdningen om at det tager den tid det tager er helt rigtig.
Jeres tur er også baseret på en meget stor del af tålmodighed.
De to ænder med brun hoved har vi også i Danmark, vi jægere kalder dem brunnakker.
Vores datter har været i Brisbane og hun startede ned i Sydney for mange år siden og rejste som backpacker Fra Sydney til Cairns hvor hun fløj hjem fra.
Hun oplevede The Great Barrier Reef , var på Foster Island med verdens største ferskvandssø, jeg håber at jeg husker rigtigt ha,ha.
Hyg jer nu indtil Knud Erik er frisk igen
GM