De nåede færgen endnu en gang….. Vi var i god tid til færgen i La Paz på Baja California Sur, men det skulle vise sig at være godt. Da jeg skulle købe billet, efter at have været gennem Told og vejning af Nimbusserne, ville de ikke sælge mig nogen billet uden at vi selv havde stropper til at surre Nimbusserne med på færgen. Det betød at vi måtte kører 15-20 km tilbage til La Paz og købe stropper og så til færgehavnen igen. Men vi nåede færgen. Den næste sejlede nemlig først om to dage igen. Efter 15 timer sejllads og en utrolig smuk solnedgang over La Paz nåede vi til fastlandet i Mexico. Vi kørte syd på langs kysten til Sayulita og blev der et par dage. Det er en hyggelig lille badeby med turister og gamle flippere der har malet de gamle WV Rugbrød i bedste Flower Power stil. Vi fik lækker mad på stranden. Friske skaldyr.
Her har man også tradition for at arbejde med små perler (nok ikke Grønlandske, men det der minder om det). Det er dog taget til andre højder med store dyr, smykker mm.
Her i Mexico kan man købe alt muligt uden recept og de står ligefrem i døren og reklamere med at det kan fås uden recept. Det er lidt underligt og uvant.
Vi har ikke de store problemer med Nimbusserne, men platinerne skulle lige slibes.
Der er stor forskel i landskabet her til sammenligning med Baja Californien. Her er utroligt frodigt og nærmest regnskovsagtigt. Ved kysten var der varmt, men så snart vi kom lidt op i højlandet/bjergene blev temperaturen bedre og mere til at holde ud når man skal have køretøj på.
Vi har kørt af større veje, men også af mindre veje. Den ene dag blev vi stoppet af 5-6 Politi og Militær kontroller. Men de var alle flinke og det var kun den første der lige skulle have kontakt til højere sted, om vi måtte kører videre.
Vi har for det meste stoppet ved små madboder/restauranter langs vejen for at få morgenmad eller frokost. Det er god mad og de er meget omhyggelige med hygiejnen.
Nogle gange booker vi hotel på forhånd, andre gange stopper vi og går ind og spørger. Kvaliteten på hotellerne er meget forskellig. Man kan ikke regne med at fordi et hotel er billigt at det så også er noget skidt og heller ikke at kvaliteten er super selvom det er et lidt dyrere hotel.
Vi er på vej øst over, syd om Mexico City. I den ene by har vi været på marked. Her kan fås alt mellem himmel og jord. Tørrede græshopper (skulle være en lokal specialitet og Knud Erik har selvfølgelig smagt. Siger de smager som Franske Kartofler….), melorme mm. Kalveklove, ko maver, tunger og kvie hjerter. Tørrede fisk og skaldyr samt selvfølgelig friske fisk.
I den lidt bedre ende har vi smagt deres lokale brændevin i Oaxaca området, Mezcal. Den serveres med appelsin både og Chilisalt. Slet ikke dårligt.







































































