Vi kørte fra Bogota kl. 08.00 om morgenen, så vi rigtig fik glæde af morgentrafikken ud af Bogota. Men det gik fint. GPS’en havde fundet en vej der skulle være hovedvej og det var det sikkert også. Her er definitionen på en hovedvej så bare anderledes end i Europa. Det var en smal tosporet snoet bjergvej, hvor man næsten ikke kunne komme til at overhale. Den dag blev det ikke til mange kilometer, for gennemsnits hastigheden var 20-25 km da dagen var omme. Vi fandt et lille hotel med parkering i gården og parkeringsvagt. Derfra kørte vi videre mod Cali. Vejene blev bedre og vi kunne kører lidt stærkere. Vi besluttede ikke at køre ind gennem Cali, da hverken Nimbusser eller vi er glade for bykørsel. Vi skulle have mødtes med en Dansker der, men han var ikke hjemme, så det blev ikke denne gang. Han har et firma der arrangere MC ture i Sydamerika og vist nok også andre steder (WWW.MotoDreamer.com), hvis nogen skulle være interesseret. Vi fortsatte sydover og havde fundet et hotel, men inden vi nåede dertil (kun 3-4 km før), kom der et gevaldigt uvejr med skybrud og midt i det punkterede Knud Erik. Så vi måtte skifte slange midt i dette fantastiske uvejr. Men så ved vi at det kan man også….. Landskabet i Colombia er utroligt smukt og varieret. Der er kaffe plantager/marker, marker med Citrusfrugter, sukkerrør og cacao. Der kørte nogle vogntog med 4-5 vogne i trækket med Sukkerrør. Det er lidt som når Roe kampagnen starter på Lolland.  Vi kørte derfra til Pasto, som er kendt for at servere en lokal ret med stegt Marsvin serveret med kogte kartofler og popcorn. Som forret fik vi den stegte indmad med Popcorn. Det skulle naturlig vis prøves. Det smagte fint, men var lidt fedt. Normalt spiser man det med fingrene, men den søde tjener fandt bestik til os.

Vi mødte er MC-par fra Ecuador på landevejen, Ivette og Armando. Utrolige søde mennesker der var klar på WhatsApp med gode råd så snart vi skrev. Vi mødte dem igen da vi skulle over grænsen til Ecuador. Grænsekrydsningen gik fint bortset fra to timer i kø for at få et stempel der tog to minutter.

Efter grænsen fandt vi et lille hotel inden det begyndte at regne den eftermiddag. Som regel starter regnen mellem kl. 14.00 og 16.00. Derfra var der kun 150 km. til Quito. På vejen ville vi se et monument for Ækvator- Verdens midte. Dem er der flere af i Ecuador. Ecuador er nemlig et af de steder, hvor Ækvatorlinien er tilgængelig. I de fleste andre lande er den utilgængelig på grund af regnskov og andet. Den dag var bare grå, diset og regnfuld, så vi fik en kop varm kakao på en lille restaurant, som også var Museum. Selv gamle Primusser var der…. Kort her efter stoppede vi ved ”La Mitad del Mundo”.

Vi fandt rimeligt hurtigt vores overnatning i Quito. Casa de Hospedaje Del Torrero. Ejeren er gammel tyrefægter!

Vi har fået skiftet dæk og olie på Nimbusserne her i Quito. Vi har kørt 29.423 km hertil. Fordækkene (Heidenau K60) er dem vi havde på hjemme fra. Så ca. 30.000 km på et fordæk. Det er vel meget godt? Bagdækkene er 4. hold dæk, så de slides mere, sikkert på grund af vægten fra baggagen (og os). På MC værkstedet var der nogle Politifolk på MC der var meget interesseret og skulle fotograferes med os. Vi havde valgt at de skulle skifte dækkene på værkstedet, for vi kan godt mærke at vi er i højderne og hurtigere bliver forpustet. Der var bare det lille problem at baghjulene ikke kunne komme i deres dæk maskine så de skulle skiftes manuelt og det havde de vist ikke prøvet før, så Knud Erik måtte vise dem hvordan det skulle gøres.

Her i Quito har vi også besøgt en gammel veteran mand, Henry Mortensen fra Midtjylland. Han er en ældre herre, men utrolig frisk. Der er sikkert mange MC-Veteran folk der kender Henry, da han altid har interesseret sig for Veteran motorcykler. Da han rejste til Ecuador midt i 1970’erne solgte han de fleste af sine motorcykler.

Vi har været i Quito i fem dage og bare slappet af, været sammen med Henry (og hans datter) samt Ivette og Armando. Nu går turen videre syd over.