Her hvor turen er gennemført uden de store problemer, sidder vi og slappe af med minderne fra turen. Der er mange indtryk og oplevelser der går gennem vores hoveder. Vi er blevet spurgt om, hvad der har været det smukkeste, det mest spændende, og den største oplevelse. Det er lige nu svært at finde enkelte punkter at pege på.
Når der er gået lidt tid, vil nogen oplevelser måske træde tydeligere frem i vores bevidsthed.
Men vi er helt enige om, at en ting der har gjort denne tur til den store oplevelse og nydelse for os, er den store venlighed, imødekommenhed og gæstfrihed vi har mødt hele vejen på vores tur på de to gamle Nimbus. Det har gjort et stort indtryk på os, at opleve hvor venlige og hjælpsomme folk har været og det er lige meget hvilket land eller samfundslag det har været. Vi er blevet budt velkommen og kærligt modtaget alle vegne og modtaget stor hjælp.
Det er ikke muligt for os at sige tak til hver enkelt, men vi håber at der er nogle der af denne vej vil se, at vi har været taknemmelig for deres hjælp og gæstfrihed.
Vi vil også sige tak til de mange der har fulgt os og kommet med kommentar og oplysninger til os.
Og ikke mindst tak til familie, venner og gode naboer hjemme, som har hjulpet med en masse praktiske ting. Uden deres hjælp havde mange ting været svært for os.
Vores “Billedgalleri”, som vi havde forventet at bruge til at lægge billeder og informationer op på, blev lukket undervejs på turen. Det fik vi at vide efter vi var rejst fra Danmark. Det gjorde at vi, på mobil telefon og en lille PC, måtte oprette en Blog. Det lykkedes med små fejl og mangler, som vi vil forsøge at forbedre når vi kommer hjem til en større PC, en mere stabil Internet forbindelse og måske lidt it hjælp.
Der er mange billeder og fortællinger samlet under forskellige afsnit.

